Laborant proteinkemi

Til en ny stilling inden for fremstilling af reagenser til immun monitorering søger vi en laborant der kan tiltræde snarest muligt. 

Om immunAware

immunAware udvikler og producerer reagenser, som anvendes til identifikation og monitorering af antigen-specifikke T celler. Vores reagenser anvendes bl.a. til forskning indenfor immunterapi og vaccine udvikling af universiteter, biotek og pharma i hele verden. 

immunAware er en ung spin-out virksomhed, som for nyligt er flyttet til DTU Science Park i Hørsholm, der også vil være det primære arbejdssted. Vores arbejdsmiljø er uformelt, forskningsbaseret og præget af iværksætterånd. 

Stillingen

Du vil indgå i produktionen af vores standard peptid-MHC complekser, custom MHC mono- og tetramer komplekser samt vores loadable easYmer® reagenser. Arbejdet indbefatter brug af og kendskab til SDS-page, samt andre proteinkemiske analyser som protein-protein interaktionsassays (AlphaScreen), Absorbance måling mv. I mindre omfang, vil arbejdet også omfatte analyser tilknyttet oprensningen af rekombinant protein. Stillingen er fuldtids 37 timer ugentligt.  

Kvalifikationer

  • Uddannelse som laborant indenfor proteinkemi
  • Erfaring fra laboratoriearbejde i biotek/academia
  • Kendskab til / erfaring med de mest anvendte proteinkemiske analyser/assays
  • Kendskab til / erfaring med Electronic Lab Note (ELN) og Lab Inventory and Management System (LIMS).

Kontakt

Ansøgning og CV sendes til info@immunaware.com

Yderligere information om stillingen kan ske ved henvendelse til Thomas Østerbye (+45 2675 1600).

Ansøgningsfrist 19. juli 2021 kl. 12

Leave a Reply